Orkanen Sandy er aftagende
Den meste stormende del af orkanen Sandy er nu forbi millionbyerne på den amerikanske østkyst og har bevæget sig nogle hundrede kilometer længere ind i landet.
Samtidigt er orkanen nu begyndt af svækkes, fortæller vagtchef i Danmarks Meteorologiske Institut, Frank Nielsen.
- Det blæser selvfølgelig stadigvæk en del, men det er i aftagende. Det nærmer sig nu almindelig kuling, siger Frank Nielsen.
Tilbage efter orkanen er dog fortsat gigantiske vandmængder, som er blevet trykket ind i den bugt, som New York ligger i.
- Det er specielt området inde omkring Long Island, hvor vandet har svært ved at komme væk, siger Frank Nielsen.
Samtidigt med at store mængder havvand er blevet trykket ind, er der faldet kolossale mængder regn inde i landet. Det betyder, at floderne er blevet fyldt op.
- Men de kan have svært ved at få ledt vandet væk, så lige nu bliver der skabt oversvømmelse både ude fra og inde fra, siger Frank Nielsen, der dog vurderer, at vandet vil begynde at sive væk i løbet af tirsdag.
Selve orkanlavtrykket er ifølge DMI nu ved at være nede på en almindelig storm, der vil dø helt ud i løbet af det næste døgns tid.
Det betyder, ifølge Frank Nielsen, at vi har set det værste nu.
- Men der kan sagtens være steder inde i USA, specielt i bjergterræn, hvor man vil få meget store mængder sne, og det vil så give andre problemer, siger Frank Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker