Det voldsomme vejrsystem Yasi ramte klokken 15 dansk tid onsdag Queensland i Australien.
Vindstød på op til 300 kilometer i timen flåede hustage af og væltede elmaster, men da lyset brød frem torsdag morgen, var der ingen rapporter om dødsfald eller tilskadekomne.
Yasi blev på et tidspunkt målt til den farligste kategori-5 orkan, men den blev nedgarderet til en kategori-3 orkan, da den ramte kysten.
Miner, jernbaner og havne er blevet lukket, og indbyggerne har forsøgt at sikre, hvad de kunne sikre. Titusinder af mennesker er blevet evakueret.
Orkanen har en bredde på 800 kilometer, men storbyer som Cairns og Townsville ser ud til at undslippe det værste af orkanens hærgen.
- Den store ødelæggende kerne af orkanen Yasi begynder at krydse kysten mellem Innisfail og Cardwell. Der er et farligt tidevand og voldsomme bølger syd for orkanens center, siger Australiens meteorologiske institut i en erklæring.
Men senere udtrykte Quenslands premierminister, Anna Bligh, lettelse over, at der endnu ingen rapporter havde været om døde eller kvæstede.
Myndighederne havde på forhånd advaret omkring en million mennesker om, at de skulle sørge for at redde sig i sikkerhed.
Et par timer inden, at orkanen ramte, ringede nogle opskræmte borgere nær byen Cardwell til politiet og sagde, at de ikke havde nået at bringe sig i sikkerhed. Politiet måtte meddele, at vejrforholdene ikke er til, at myndighederne kan evakuere dem.
- Det er formentlig den værste orkan, vor nation har oplevet. I de ødelæggende timer, der kommer til dem (indbyggerne red), vil hele Australien tænke på dem, sagde Australiens premierminister, Julia Gillard, kort tid før Yasi gik i land.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde