Orkanvinde rammer Storbritannien: To dræbt i uvejret
En mand og en kvinde har mandag mistet livet i Storbritannien under et kraftigt uvejr med vindstød af orkanstyrke og skybrud.
Den kraftige regn har forårsaget oversvømmelser og strømafbrydelser flere steder i landet, og tusindvis af briter har fået deres ferieplaner forpurret på en af årets travleste rejsedage.
Tog, fly og færger er blevet aflyst, da vindstød på op til 135 kilometer i timen og kraftige regnskyl har ramt nationen.
Ifølge politiet druknede en 48-årig mand i det nordlige England. Han faldt i en flod, da han forsøgte at redde sin hund, som overlevede.
Liget af en kvinde er blevet fundet i en anden flod i det nordlige Wales.
Politiet opfordrer folk til at holde sig væk fra floderne eller søerne, hvor strømmen er kraftig og farlig.
Op mod 5000 hjem i den nordvestlige del af Storbritannien mistede strømmen, da elkabler blev ødelagt. Men elektriciteten er siden vendt tilbage.
Uvejret ventes også at påvirke tognettet tirsdag, hvor passagererne skal forvente forsinkelser og aflysninger, lyder det.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker