Fund fra Osama bin Ladens skjulested i Pakistan viser, at al-Qaeda planlagde at angribe amerikanske togstrækninger i forbindelse med 10-året for 11. september, siger unavngivne amerikanske embedsmænd.
Allerede i februar 2010 havde al-Qaeda "angiveligt planer om at gennemføre en operation mod tog på et uspecificeret sted i USA på dagen for 10 års jubilæet for 11. september 2011", siger det amerikanske ministerium for national sikkerhed.
Ministeriet har sendt meddelelsen ud til alle dele af det amerikanske sikkerhedsapparat, men nyhedsbureauet AFP har fået fat i oplysningerne.
En kilde siger, at efterretningerne stammer fra fund, som de amerikanske marinesoldater gjorde, da de angreb bin Laden på hans skjulested i Abbottabad i Pakistan. Soldaterne beslaglagde computere og andet materiel på stedet.
Beskeden til det amerikanske sikkerhedsapparat understreger, at der er tale om "foreløbige rapporter" og advarer samtidig om, at sådanne meldinger "ofte er misvisende eller upræcise på grund af en situation, der udvikler sig hastigt og derfor forandres".
- Selvom det står klart, at der var en grad af planlægning, så har vi ingen nye oplysninger som giver indikationer om et aktivt igangværende plot om at angribe transportmidler og ingen information om mulige placeringer eller mulige mål", står det i advarslen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker