Terrornetværket al-Qaedas leder, Osama bin Laden, var ubevæbnet, da han blev dræbt af amerikanske specialstyrker.
Men flere andre i den bygning, hvor han skjulte sig, var bevæbnede. Og bin Laden selv gjorde modstand, inden han blev skudt, oplyser talsmanden for Det Hvide Hus, Jay Carney.
Samtidig afviser han rapporter om, at bin Ladens kone blev dræbt ved angrebet, men bekræfter, at hun opholdt sig i samme rum som sin mand og blev skudt i benet.
Mandag sagde amerikanske embedsmænd, at hun havde forsøgt at beskytte bin Laden under angrebet, og at hun var blevet dræbt.
Det Hvide Hus overvejer, om fotos af den dræbte terrorleder skal offentliggøres, men ifølge Carney er billederne "grusomme", og regeringen frygter, at en offentliggørelse vil skabe yderligere vrede blandt yderliggående islamister.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker