Oscar-akademiet lover mere mangfoldighed
Medlemmerne af akademiets bestyrelse skriver, at "historiske" beslutninger er truffet enstemmigt.
I Hollywood siger akademiet, som uddeler Oscar-priserne ved den årlige ceremoni, i en erklæring, at det i 2020 vil have fordoblet antallet af kvinder og repræsentanter for mindretalsgrupper som eksempelvis sorte.
Medlemmerne af akademiets bestyrelse skriver i en pressemeddelelse, at beslutningerne er truffet enstemmigt, og at de er historiske.
De beslutninger, som er truffet, medfører en omstrukturering af hele akademiet. De skal sikre større mangfoldighed og berører både medlemstal, stemmerettigheder og sammensætninger i besluttende organer.
- Akademiet vil føre an, og det vil ikke vente på, at filmindustrien følger med, siger Akademiets leder, Cheryl Boone Isaacs.
Fremover vil hvert medlem have stemmeret i ti år, og den vil blive fornyet, hvis det pågældende medlem har været aktiv i filmindustrien i det årti.
En række Hollywoodstjerner, deriblandt Will Smith, Jada Pinkett Smith og den afro-afrikanske instruktør Spike Lee, har vakt stor opsigt ved at meddele, at de vil boykotte årets ceremoni, fordi alle de nominerede i skuespilkategorierne for andet år i træk er hvide.
Blandt andre George Clooney har støttet deres kritik.
Filmskuespilleren Charlotte Rampling, som er nomineret til en Oscar, siger, at kritikken af årets nomineringer er "racisme mod hvide", og at hele kampagnen for en boykot af Oscar-ceremonien den 28. februar er racistisk i sig selv.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker