Oscardebutanter tager sig af birollepriser i Los Angeles
Allison Janney vandt natten til mandag prisen for bedste kvindelige birolle. Foto: Reuters/Lucas Jackson
Reuters/Lucas Jackson
Oscar-statuetterne er natten til mandag blevet uddelt for 90. gang i Dolby Theatre i Los Angeles.
De amerikanske skuespillere Sam Rockwell og Allison Janney sikrede sig begge deres første Oscar i karrieren, da den 90. udgave af den prestigefyldte filmprisuddeling natten til mandag fandt sted i Los Angeles.
49-årige Sam Rockwell er blandt andet er kendt for en række uafhængige filmproduktioner som "Moon" og "Seven Psychopaths".
Han var i år nomineret til en Oscar for første gang i karrieren.
Rockwell tager prisen i kategorien bedste mandlige birolle for sit portræt af en racistisk politibetjent i filmen "Three Billboards Outside Ebbing, Missouri".
Woody Harrelson, Christopher Plummer, Willem Dafoe og Richard Jenkins var de øvrige nominerede i kategorien.
I kategorien bedste kvindelige birolle var det også en oscardebutant, der løb med statuetten. 58-årige Allison Janney fik således prisen for sin rolle i dramaet "I, Tonya". Det var både hendes første nominering og sejr.
Hun sikrede sig den gyldne statuette foran Lesley Manville, Laurie Metcalf, Mary J. Blige og Octavia Spencer.
Blandt nattens øvrige vindere sikrede filmen "Coco" sig prisen for bedste animationsfilm. Derudover modtog basketball-legenden Kobe Bryant blandt andre også en Oscar for kortfilmen "Dear Basketball".
Oscarshowet finder sted i Dolby Theatre i Los Angeles. Den amerikanske komiker og talkshowvært Jimmy Kimmel er vært for andet år i træk.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde