OSCE-diplomat: Titusindvis af russiske soldater nær Ukraine
Den amerikanske OSCE-ambassadør siger, at der er klare beviser på, at titusindevis af russiske soldater er tæt på Ukraines grænse og har indtaget stillinger, som de ikke ville gøre i fredstid.
Samtidig siger den midlertidige ukrainske præsident, Oleksandr Turtjynov, at Rusland gennemspiller et "scenario som på Krim."
Den ukrainske præsident siger også, at Ukraines østlige grænse op til Rusland er blevet forstærket.
Amerikanske talsmænd ved OSCE (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa) opfordrer Rusland til at nedtrappe konflikten og gå i dialog med det internationale samfund.
- De prorussiske demonstranter i det østlige Ukraine, hvor aktivisterne har besat offentlige bygninger i tre byer, indgår i en plan, som skal destabilisere Ukraine, siger den ukrainske premierminister, Arsenij Jatsenjuk, i Kijev.
- De radikale grupper koordinerer deres aktioner med udenlandske styrker. De har en plan om at destabilisere situationen, om at få udenlandske styrker til at krydse grænsen og erobre territorium i vores land. Det vil vi ikke tillade, siger Jatsenjuk, som mandag talte ved et regeringsmøde i Kijev.
Pro-russiske aktivister i Donetsk udråbte under deres demonstration mandag "en separatistisk Donetsk-republik", siger et øjenvidne til Reuters.
Den skæggede mand, der læste op fra en erklæring, sagde, at hans gruppe ville tage kontakt til Rusland og bede om hjælp i tilfælde af "aggressivitet" fra de "illegitime myndigheder" i Kijev.
Adskillige regioner i Ukraine ønsker at gennemføre folkeafstemninger om at slutte sig til Moskvas styre, når Ukraine holder præsidentvalg den 25. maj med to spidskandidater, der begge ønsker at knytte det store land tættere til Europa og bryde med den historiske afhængighed af Rusland.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde