OSCE godt tilfreds med valget i Ukraine

Præsidentvalget i Ukraine blev afviklet meget fint og viste betydelige fremskridt i forhold til tidligere valg.

Det mener Organisationen for Sikkerheds og Samarbejde i Europa (OSCE), der har haft flere hundrede observatører til at overvåge præsidentvalget søndag.

Vinder af præsidentvalgets først runde er den pro-russiske Viktor Janukovitj med godt 35 procent af stemmerne. Han skal i anden og afgørende valgrunde møde premierminister Julia Timosjenko, der var en af lederne af Den Orange Revolution i 2004. Hun sikrede sig 25 procent.

OSCE kritiserer imidlertid en uklar valglov og "ubegrundede" anklager fra politikere om storstilet valgsvindel.

/ritzau/Reuters

Præsidentvalget i Ukraine var et fremskridt i forhold til tidligere valg, mener Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.

Offentliggjort Sidst opdateret