OSCE: Intet nyt om dansk gidsel i Ukraine
Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) siger onsdag, at der fortsat ikke er nyt at berette om de fire medarbejdere, herunder en dansker, der mandag aften forsvandt i det østlige Ukraine.
Samtidig siger organisationen, at den må overveje, om det er for farligt at have observatører i det uroplagede land.
- Vi kender ikke deres nøjagtige opholdssted, men de er, efter hvad vi kan formode, i hænderne på en af separatistgrupperne, siger den tyske diplomat Wolfgang Ischinger, der er OSCE's forhandler i Ukraine, til tv-stationen ZDF.
Den særlige OSCE-mission i Ukraine udgøres af 282 personer. Ifølge Udenrigsministeriet er der syv danske observatører blandt dem.
Det er imidlertid ikke sikkert, at organisationen kan blive i landet, fortæller Wolfgang Ischinger.
- Hvis sikkerhedssituationen er sådan, at man skal frygte for de ansattes liv, er jeg bange for, at vi kan blive nødt til at trække dem ud, siger Ischinger.
Det er anden gang, at en dansk OSCE-observatør tilbageholdes i Ukraine.
Senest blev den danske chefsergent John Christensen taget til fange i Slavjansk 25. april sammen med et tyskledet observatørhold. Gruppen blev løsladt efter otte dage.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker