OSCE kritiserer skarpt valget i Ungarn
En tilhænger af premierminister Viktor Orbán og regeringspartiet Fidesz fejrer sejren med et hjemmelavet skilt på valgaftenen i Budapest. Foto: Scanpix/Attila Kisbenedek
Scanpix/Attila Kisbenedek
Valget i Ungarn var domineret af fremmedfjendsk tale og forudindtagede medier, skriver europæisk organisation.
Partierne ved det ungarske valg har ikke kunnet dyste på lige vilkår. Det konstaterer valgobservatørerne fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).
Valgkampen har været domineret af fremmedfjendsk tale, forudindtagede medier og få muligheder for at føre en meningsfuld politisk debat, hedder det.
- Regeringens usædvanligt store udgifter til annoncer, der forstærkede den regerende koalitions valgbudskab, undergravede parternes mulighed for at konkurrere på lige fod, siger OSCE-valgobservatøren Douglas Wake på en pressekonference.
Blandt det, der hindrede en politisk debat, er "intimiderende og fremmedfjendsk retorik, partiske medier og uigennemskuelig kampagnefinansiering", siger Wake.
Det er en hård bedømmelse over et EU-land, som i 2004, da landet blev medlem af EU, lovede at overholde demokratiets spilleregler.
Valget søndag gav et overvældende flertal til premierminister Viktor Orbán og hans nationalkonservative parti Fidesz.
Med næsten 99 procent af stemmerne talt op har Fidesz fået 134 af de 199 pladser i parlamentet. Det er én mere end nødvendigt for at have et flertal på to tredjedele.
Dermed sikrer Fidesz sig retten til at omskrive både forfatningen og andre love, som det passer partiet.
Det er især på bekostning af partiet Jobbik på den yderste højrefløj, at regeringspartiet er gået frem, viser de foreløbige resultater ifølge nyhedsbureauet AP.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker