OSCE om gidseltagning: Vi arbejder på alle niveauer
Præsidenten i Schweiz, Didier Burkhalter, der står i spidsen for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), har søndag fordømt tilbageholdelsen af observatørerne i Ukraine. Blandt dem er en dansker.
Burkhalter siger, at organisationen arbejder "på alle niveauer" for at sikre deres udlevering. Det inkluderer politiske kontakter på et højt plan, lyder det.
Formanden kalder tilbageholdelsen af observatører og fire ukrainske militærfolk for "uacceptabelt, og at sikkerheden for alle internationale observatører i landet skal garanteres og sikres".
En af de otte OSCE-observatør, der siden fredag har været tilbageholdt af prorussiske separatister i Ukraine, kunne søndag forlade det rådhus, hvor gruppen opholder sig.
Ifølge en talskvinde for separatisterne, Stella Khorosjeva, drejer det sig om en svensk observatør, der er blevet frigivet af helbredsmæssige årsager. Burkhalter kalder udleveringen for "et positivt skridt".
Formanden siger også, at tilbageholdelsen går imod Genève-aftalen, der har til hensigt at nedtrappe Ukraine-konflikten.
Søndag viste oprørerne de tilbageholdte personer frem for pressen. Blandt dem er en dansker, der efter omstændighederne har det godt.
På pressemødet kom det frem, at byens selvbestaltede borgmester, Vjatjeslav Ponomarjov, har garanteret for deres sikkerhed.
Senere bekræftede Ponomarjov, at en delegation fra OSCE er ankommet til Slavjansk for at forhandle med ham om frigivelsen af observatørerne.
Delegationen forlod søndag aften forhandlingerne og vender tilbage mandag.
Man kan endnu ikke sige noget om, hvornår de tilfangetagne bliver løsladt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet