Østrig åbner pisterne i julen - men kun for de lokale
Skisportsstedet Ischgl i Østrig blev sidste vinter berygtet for superspredning af coronavirus blandt turister. Det er blandt de mange skisportssteder, der har fået lov at genåbne juleaftensdag. Temperaturen før middag siger fire grader. (Arkivfoto) Foto: Joe Klamar/Ritzau ScanpixJoe Klamar/Ritzau Scanpix
I skisportsbyen Ischgl, hvor corona spredte sig med stor hast sidste vinter, tror turistchefen på bedre tider.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Østrig har juleaftensdag tilladt, at landets over 400 skisportsanlæg kan åbne.
Men det er kun to dage før, at regeringen i Wien har beordret den tredje nedlukning af landet under coronapandemien.
Hoteller, værtshuse og restauranter har fået ordre til at holde lukket ude i skiområderne. Det betyder i realiteten, at turisterne holder sig væk, og at de sportslige udfoldelser på pisterne er forbeholdt de lokale.
Det, at aktiviteterne foregår i fri luft, mindsker risikonen for at blive smittet med covid-19. Men transporten i svævebaner til toppen af pisterne skal stadig foregå med mundbind på, skriver dpa.
Og når den nye generelle nedlukning i landet er en realitet efter jul, så vil Østrigs butikker og det meste af serviceindustrien smække dørene i frem til midten af januar.
Annonce
Men bare det, at folk kan komme ud og få fart i skiene, sender et pust af optimisme ind den del af virksomhederne og organisationerne, der lever af skisport.
Blandt dem er turistchefen i bjergbyen Ischgl, Andreas Steibl.
Det var herfra, der sidste vinter skete en superspredning af coronavirus. Turister fra hele Europa, heriblandt Danmark, vendte fra Ischgl tilbage til deres hjemlande og spredte sygdommen.
- Dette er det første skridt, og vi håber på, at vi snart kan holde helt åbent, lige så snart smittetallet tillader det, siger Steibl.
Lige som andre skisportssteder i Østrig plejer Ischgl hvert år at tiltrække titusinder af skiturister.
Ifølge tænketanken Wifo står turismen for 7,3 procent af Østrigs bruttonationalprodukt. 9,2 procent af arbejdspladserne er direkte eller indirekte knyttet til turistbranchen.
Både Østrig og Schweiz har modsat sig opfordringer fra EU til at forbyde skisport under pandemien.
En familie gør sig sig juleaftensdag klar til at blive bragt op på bjerget i Zillertal Arena i den østrigske skisportsby Gerlos. Det er første dag under coronapandemien, at pisterne er åbne. Foto: Johann Groder/Ritzau ScanpixJohann Groder/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde