Østrigs kansler vil straffe usolidariske EU-lande økonomisk
Den østrigske regeringsleder lægger op til topmøde i flygtningekrisens tegn, når han torsdag mødes med toplederen fra EU's medlemslande i Bruxelles. Foto: AP/Ronald Zak
AP/Ronald Zak
Det skal have økonomiske konsekvenser, når EU-lande ikke er solidariske på flygtningeområdet, mener kansleren.
Østrigs kansler, Christian Kern, vil straffe EU-lande økonomisk, hvis de modsætter sig at modtage tildelte flygtninge.
Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.
Til den tyske avis Die Welt udtrykker Kern meget klart sin holdning forud for, at de europæiske regeringsledere torsdag mødes i Bruxelles.
- Skulle lande afvise at være en del af løsningen på flygtningekrisen, eller sænke skatten på bekostning af deres nabolande, så bør de ikke modtage milliarder fra Bruxelles, siger Kern til avisen.
Når regeringslederne torsdag samles i den belgiske hovedstad er netop flygtningespørgsmålet et af de centrale punkter på dagsordenen.
Christian Kern siger, at mens nogle lande forventer solidaritet på nogle områder som udvikling, sikkerhed og sanktioner mod Rusland, så holder de igen, når solidariteten omhandler andre områder, skriver Die Welt.
- Solidaritet på udvalgte områder må også føre til udvalgt betaling og tilskud på områderne. Det vil vi diskutere i Bruxelles, siger Kern.
Han tilføjer samtidig, at Østrig ikke har planer om at øge deres bidrag til EU.
Det sker, på trods af at Storbritannien, som er en af de største økonomiske bidragydere, er på vej ud af EU.
Fire lande har indtil videre afvist at tage imod flygtninge, som de har fået tildelt af andre EU-lande. Det drejer sig om Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned