Politiet i den nordmexicanske by Durango fik tirsdag et makabert tip: Der lå afhuggede menneskehoveder i vejkanterne lige uden for byen.
Ganske rigtigt. I løbet af godt to timer havde politiet fundet seks hoveder. Disse blev senere suppleret med to mere, som lokale vejarbejdere var stødt på.
Hen på aftenen havde politiet "ikke identificeret ofrene og heller ikke fundet kroppene". Det fremgår af en officiel meddelelse, hvor det dog bliver oplyst, at der er tale om mænd i alderen 25 til 30 år.
Området nær Durango har de seneste måneder været plaget af en række makabre mord, der kan relateres til en verserende konflikt om narkotikamarkedet.
Ifølge myndighederne udspringer grusomhederne af striden mellem banderne Sinaloa og Zeta.
Omkring 25.000 personer har siden december 2006 mistet livet ved narkorelaterede drab i Mexico.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde