To selvmordsbombemænd tog otte personer med sig i døden, da de torsdag udløste to bomber ved indgangen til et helligt gravsted i Karachi, Pakistans største by. Blandt de døde var to børn.
De to mænd bragte deres bomber til eksplosion, netop som flere hundrede mennesker havde samlet sig ved gravstedet til en traditionel aftensbøn. Efterfølgende har politiinspektør Hamid Parhial oplyst, at 65 mennesker er blevet såret ved angrebet.
Indenrigsministeren i Sindh-provinsen, hvor Karachi er hovedby, har sat en undersøgelse af angrebet i gang, og regeringen har afspærret alle helligdomme i byen af sikkerhedshensyn.
"Det var et terrorangreb," siger indenrigsminister Zulfiqar Mirza.
Ifølge øjenvidner var der blod over alt på gulvet, og sandaler, sko og blomster, som de bedende havde ned, var spredt over det hele.
Et øjenvidne, Gul Mohammad, forklarer, at han var uden for gravstedet, da han hørte de to eksplosioner hurtigt efter hinanden.
- Jeg styrtede ind og så blod og menneskekød, siger han og fortsætter:
- Lig lå på jorden og flere sårede i eksplosionerne skreg af smerte. Så begyndte ambulancerne at ankomme og tage de sårede med til hospitalerne.
Ingen har påtaget sig ansvaret for angrebet, men det pakistanske Taliban har fået skylden for lignende bombeangreb tidligere.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde