Otte dræbt af bombe i sydlige Afghanistan

En selvmordsbombe i det sydlige Afghanistan har kostet otte menneskers liv. De var alle civile.

Bomben blev bragt til sprængning uden for et gæstehus, som benyttes af udlændinge i den sydlige del af byen Kandahar.

Det siger det lokale politi.

- Politiet opdagede en selvmordsbombemand og skød på ham, men det lykkedes ham at bringe sit sprængstof til sprængning. Som følge heraf blev otte mennesker martyrer, siger Fazi Ahmad Sherzai fra politiet.

To politibetjente blev såret i angrebet.

Volden i Afghanistan har nået det højeste niveau, siden Taliban blev fjernet fra magten efter den amerikanskledede invasion i 2001.

/ritzau/Reuters

Otte civile omkommer som følge af et angreb med en selvmordsbombe mod et gæstehus i Kandahar i det sydlige Afghanistan.

Offentliggjort Sidst opdateret