Otte dræbt af bombe nær sprutbutik i Irak

En bilbombe har kostet otte mennesker livet og såret 20 andre i den irakiske hovedstad Bagdad, oplyser en kilde i Iraks indenrigsministerium.

Angrebet fandt sted tæt ved en forretning, der sælger alkohol.

Eksplosionen skete i den sydvestlige del af Bagdad omkring klokken 20 lokal tid. Gaden var fuld af mennesker, der havde taget hul på weekenden, som i de fleste arabiske lande er fredag og lørdag.

/ritzau/Reuters

I Bagdad blev otte mennesker dræbt, da en bilbombe eksploderede nær en forretning, der sælger spiritus.

Offentliggjort Sidst opdateret