Otte har mistet livet under panikløb efter mad i Zambia
Det sydlige Afrika har været ramt af alvorlig tørke siden 2015, og priserne på fødevarer er steget markant i Zambia. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Per Folkver
Polfoto/Per Folkver
35.000 var mødt op til uddeling af gratis mad i Zambias hovedstad, da panik brød ud.
Mindst otte har mistet livet i et panikløb, da tusindvis af desperate zambiere forsøgte at få fat i mad.
Dødsfaldene skete i Zambias hovedstad, Lusaka, da en kirke delte gratis mad ud til omkring 35.000 personer hovedsageligt fra de fattigste slumområder i byen.
- Otte personer døde, mens 28 blev sårede i panikløbet, som skete ved Olympic Youth Development Centre omkring klokken 6.00, da en folkemængde blev puffet og stødt frem og tilbage, mens de forsøgte at komme ind i området, udtaler politiet.
Der er ifølge nyhedsbureauet dpa tale om seks kvinder, en mand og et barn. Fem døde, da folkemængden trampede forbi dem. Tre døde senere på hospitalet.
Politiet beordrede efterfølgende kirken til at standse uddelingen af fødevarer, som bestod af madolie, salt og majsmel.
Hundredvis af mennesker blev dog, fordi de håbede, at uddelingen ville gå i gang igen.
- Vi har ikke råd til at købe det, så derfor kommer vi her, siger 64-årige Memory Chisanga.
Det sydlige Afrika har været ramt af alvorlig tørke siden 2015, og priserne på fødevarer er steget markant i Zambia, hvor cirka 60 procent af befolkningen ifølge dpa lever under fattigdomsgrænsen.
Lidt længere mod nord blev der i februar erklæret hungersnød i dele af Sydsudan. Også i Somalia, der ligger nordvest for Zambia, er der en sultkatastrofe under opsejling.
Flere nødhjælpsgrupper frygter, at situationen kan udvikle sig til hungersnød.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde