Otte mennesker er nu fundet døde i murbrokker i New York
Fem kvinder og tre mænd er døde, og 68 personer meldes kvæstet efter bygningskollapset i New York-bydelen East Harlem på Manhattan, bekræfter politiet i New York.
Redningsarbejdere fandt det ottende lig knap 36 timer efter, at to bygninger kollapsede og efterlod området oversvømmet i murbrokker.
Der var 15 lejligheder i de to bygninger.
Et ukendt antal personer er fortsat meldt savnet, og torsdag udtalte New Yorks borgmester, Bill de Blasio, at han håber på, at der stadig ville være overlevende i ruinerne.
Han roste også de 100 redningsarbejdere, der kæmper mod iskolde temperaturer og en kraftig vind, der fik gløderne til at blusse op flere steder.
- Vi fortsætter redningsoperationerne og håber på at finde andre, der stadig er i live, lød det fra borgmesteren.
- Disse redningsaktioner vil fortsætte i en tidsubegrænset periode.
Borgmesteren kalder ulykken, der skete onsdag morgen amerikansk tid, for "en tragedie af den værste slags".
30-årige Jay Virgo lå i sin seng i en lejlighed over for de kollapsede bygninger. Eksplosionen var så kraftig, at hun faldt ned på gulvet.
- Der var glas alle vegne, store stykker glas. Det så vildt ud, fortæller hun.
Omkring 15 minutter før, de to bygninger kollapsede, modtog energiselskabet Con Edison et opkald fra en person i den tilstødende bygning, der advarede om gaslugt.
Efter ulykken er området blevet oversvømmet i bunker af forvredet metal, røg og støvede murbrokker.
Det mexicanske udenrigsministerium meddeler, at to mexicanske kvinder er blandt de døde, og en mexicansk mand er alvorligt såret.
Beboere i 89 lejligheder og tre virksomheder i syv omkringliggende bygninger er blevet evakueret, lyder det fra de Blasio. Dels på grund af brandfaren, men også fordi der er blevet slukket for gas og varme i området.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned