Oprørere, der er allierede med talibanbevægelsen, har angrebet en politipost i det nordlige Afghanistan og dræbt otte politifolk.
Der er tale om et af de blodigste angreb mod de afghanske sikkerhedsstyrker i området.
Angrebet fandt sted natten til mandag i udkanten af provinshovedstaden i den nordlige provins Baghlan, siger en højtstående embedsmand i provinsen.
Ifølge embedsmanden blev angrebet udført af tilhængere af Hezb-i-Islami, der er en islamisk gruppe, som ledes af den tidligere premierminister Gulbuddin Hekmatyar.
Gerningsmændene brugte håndvåben og raketdrevne granater ved angrebet.
Angrebet er det hidtil værste på politistyrken i Baghlan, siden de amerikanskledede styrker væltede talibanmilitsen fra magten i Afghanistan i 2001.
De militante oprørere er mest aktive i den sydlige og østlige del af Afghanistan, hvor de angriber afghanske styrker og de udenlandske styrker i landet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde