Otte politifolk dræbt i attentat i udkanten af Kairo
Bevæbnede personer skød løs på et politikøretøj syd for den egyptiske hovedstad.
Otte politifolk er natten til søndag blevet dræbt af uidentificerede gerningsmænd i et angreb på et politikøretøj i Helwan syd for Egyptens hovedstad, Kairo.
Det oplyser landets indenrigsministerium i en meddelelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Betjentene var klædt i civil, da fire bevæbnede mænd trådte ud af en bil, stoppede politiets køretøj, sendte en kugleregn med politifolkene og flygtede fra gerningsstedet.
Ifølge beboere i området var gerningsmændene maskerede.
Det er uvist, hvem der står bag drabene, som ingen har taget skylden for.
Egypten er ramt af uroligheder - primært i den nordlige del af Sinai-halvøen - og hundredvis af soldater og politibetjente er blevet dræbt siden midten af 2013. Dengang overtog den daværende hærchef Abdel Fattah al-Sisi magten fra præsident Mohamed Mursi.
Mens der sker flest angreb i Sinai, så er det ikke unormalt, at militante slår til mod sikkerhedsstyrker i Kairo og andre byer.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde