Otte politifolk er dræbt af bombe i Tyrkiet
Otte politifolk er blevet dræbt og seks såret af en vejsidebombe søndag i det sydøstlige Tyrkiet, siger sikkerhedskilder.
Medlemmer af den forbudte organisation Kurdistans Arbejderparti (PKK) gennemførte angrebet tidligt søndag i Karliova distriktet i Bingol provinsen, siger kilderne.
De seneste angreb kommer på et tidspunkt, hvor militæret har intensiveret kampen mod PKK i det sydøstlige Tyrkiet med særlig intensitet i Semdinli distriktet. Omkring 5000 soldater er sat ind i operationerne.
Sammenstød mellem tyrkisk militær og kurdiske oprørere har kostet omkring 470 mennesker livet i år i landets sydøstlige del.
PKK, der anses for at være en terrororganisation i både EU og USA, har i de seneste måneder optrappet dets voldelige angreb på de tyrkiske sikkerhedsstyrker.
Det har fået tyrkiske embedsmænd og lokale medier til at sammenkæde angrebsbølgen med konflikten, der raser i nabolandet Syrien.
De kurdiske oprørere kæmper for kurdisk selvstyre i det østlige Tyrkiet og har gennem mange år via baser i øde bjergområder kæmpet mod den tyrkiske hær.
PKK greb til våben i 1984 i det sydøstlige Tyrkiet, hvorved der blev udløst en konflikt, som har kostet omkring 45.000 mennesker livet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker