Otte personer, der arbejder hos Internationalt Røde Kors, er blevet kidnappet af en milits i Den Demokratiske Republik Congo.
Kidnapningen skete i provinsen Sud-Kivu i den østlige del af DR Congo, siger en hjælpearbejder til nyhedsbureauet AFP.
- Medarbejderne fra Røde Kors blev afskåret af medlemmer af Mai-Mai Yakutumba-gruppen, da de var på vej tilbage fra en rutinemission, siger en anonym kilde til AFP.
- De tvang dem til at følge med til Kasakwa, siger kilden.
I øjeblikket er Røde Kors ved at indlede forhandlinger med kidnapperne, men organisationen kender ikke noget til motivationen bag bortførelsen af de otte ansatte. Der er ikke nogen forlydender om en løsesum.
Mai-Mai er normalt en proregering milits i det østlige DR Congo, hvor der har været en del uro i de seneste år. Grupperingen kontrollerer et område i Syd-kivu.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker