Otte sidder på anklagebænken i Paris for rolle i drab på fransk lærer
En retssag mod otte personer i forbindelse med drabet på den franske lærer Samuel Paty er blevet skudt i gang i Paris mandag. Foto: Sarah Meyssonnier/Reuters
Syv mænd og en kvinde er anklaget for bidrag til hadefuldt miljø op til halshugning af Samuel Paty i 2020.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
En retssag mod otte personer, som er anklaget for at bidrage til et hadefuldt miljø, der førte til mordet på den franske lærer Samuel Paty i 2020, er begyndt mandag i Paris.
Syv mænd og en kvinde sidder på anklagebænken, og retssagen starter ifølge AFP med, at de bekræfter deres identitet over for dommeren.
En af de anklagede er far til en pige, som gik på den skole, Samuel Paty underviste på. Han er anklaget for sammen med en af de øvrige anklagede at have opildnet til had mod Paty.
Samuel Paty blev slået ihjel i oktober 2020 af en 18-årig tjetjensk flygtning, der opsøgte ham og halshuggede ham.
Det skete, efter at læreren som led i undervisning om ytringsfrihed havde vist sine 14-15-årige elever tegninger af profeten Muhammed.
Annonce
Patys drabsmand blev skudt og dræbt af politiet på gerningsstedet.
Op til drabet slog den anklagede far en række videoer op på sociale medier, hvor han fejlagtigt anklagede Paty for at disciplinere datteren, efter at hun klagede over undervisningen.
Thibault de Montbrial, som er advokat for Samuel Patys søster Mickaelle Paty, mener at to mænd med påstande på sociale medier var en medvirkende årsag til, at Paty blev slået ihjel. Foto: Stephane De Sakutin/Ritzau Scanpix
I opslagene skrev faren navnet på Samuel Paty, ligesom han identificerede skolen, Paty arbejdede på.
Ifølge anklagerne har faren samarbejdet med en anden mand, som har stiftet en islamistisk organisation.
- De satte en målskive på lærerens ryg. Deres offentlige påstande, de videoer, de lavede, hvor de angreb læreren. Alt dette førte direkte til den grusomme halshugning af Samuel Paty, siger Thibault de Montbrial, som er advokat for Samuel Patys søster Mickaelle Paty.
- Det bliver spændende at se, hvordan de efter at have opstillet en hel kæde af begivenheder fra bogstavet a til bogstavet y vil sige, at de ikke er ansvarlige for bogstavet z, lyder det videre.
Begge mænd er anklaget for at have relation til en terrororganisation.
Farens advokat har over for Reuters afvist at kommentere forud for retssagen.
Den anden mands advokat, Ouadie Elhamamouchi, siger, at hans klient vil vise retten, "at han absolut ikke har nogen forbindelse til dette afskyelige angreb, som han har fordømt fra dag ét".
Blandt de seks øvrige anklagede er der to med tilknytning til den 18-årige tjetjener. Ifølge anklagerne kendte de to til tjetjenerens planer om at dræbe Paty og hjalp ham med at købe våben.
Annonce
De har ifølge franske medier begge nægtet at have gjort noget ulovligt.
Retssagen mod de otte personer er sat til at vare til 20. december.
Seneste artikler
Gunhild er dybt berørt: - Det er en virkelig trist dag
Et hak i Lollands DNA: - Det er en sort dag for dansk roedyrkning
Nordzucker: Derfor lukker fabrikken
- Et godt tidspunkt
Støjberg i kerneland
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole