Otte ukrainere omkom ved flystyrt i Grækenland
Brandfolk arbejder nær det sted i den græske by Kavala, hvor et fragtfly sent lørdag er styrtet ned. Foto: Ilias Kotsireas/Ritzau Scanpix
Ministerium i Serbien siger, at fly havde ammunition om bord. Ammunitionen skulle til Bangladesh.
Alle ombordværende på et ukrainsk fragtfly med otte personer om bord, der sent lørdag styrtede ned i det nordlige Grækenland, er omkommet. Det oplyser det serbiske forsvarsministerium søndag.
Flyet var opereret af fragtselskabet Meridian, og det kom fra Serbien og var på vej til Jordan.
Besætningen bad om tilladelse til at nødlande på Kavala-flyveplads på grund af problemer med en motor, men det nåede aldrig frem.
Det styrtede ned omkring 40 kilometer fra flyvepladsen.
Ministeriet siger, at flyet havde ammunition om bord. Ammunitionen skulle til Bangladesh - ikke Ukraine. Det skriver Reuters.
Ukraines udenrigsministerium oplyser, at alle om bord var ukrainske statsborgere.
Det var et fly af typen Antonov An-12, og det er ejet af et ukrainsk selskab.
Statslige medier har meldt om giftig røg på ulykkesstedet fra 12 ton "giftigt materiale", var om bord i flyet, der styrtede ned nær byen Kavala
Den lokale borgmester i den græske by, Filippos Anastasiadis, sagde umiddelbart efter ulykken, at der formentligt var ammunition i fragtflyet.
Han fortalte radiostationen ERT, at der hverken var kemikalier eller radioaktivt materiale i lasten. Grækenlands militær er på ulykkesstedet, siger han.
Der skete flere eksplosioner, som forværrede den kraftige brand efter styrtet. Eksplosionerne fortsatte i to timer.
Fotos fra mobiltelefoner viste, at der var brand i flyet, før det styrtede ned.
Brandvæsnet sendte i første omgang 15 brandfolk og syv brandbiler ud til det brændende fly, og der kom senere flere til.
Et lokalt øjenvidne ved navn Giorgos Archontopoulos siger ifølge nyhedsbureauet AFP til græsk stats-tv, at han fornemmede, at noget var galt, så snart han hørte lyden af flyet.
- Klokken 22.45 blev jeg overrasket over lyden af flyets motor. Jeg gik udenfor og så, at en af motorerne var i brand, siger han.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde