Otto er navnet på den subtropiske storm, der onsdag blev dannet i Atlanterhavet. Ifølge det amerikanske orkancenter i Miami, US National Hurricane Center, kan Otto tiltage i styrke og udvikle sig til en orkan torsdag eller fredag.
En subtropisk storm dannes af koldere temperaturer i luften og ved havoverfladen, end der normalt findes i troperne. Men Otto, der ikke har noget organiseret center, kan i løbet af torsdag omdannes til en tropisk storm og derefter ende som en orkan torsdag aften eller fredag morgen, lyder meldingen fra orkancentret.
Onsdag aften var stormen små 350 kilometer nordøst for Turks-og Caicosøerne i Caribien og er onsdag nat på vej nordpå med en maksimal vindhastighed på 95 kilometer i timen.
Den forventes at bevæge sig et godt stykke øst om Bahamas i sin tur mod Nordatlanten.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde