Over 100 biler stødt sammen i Texas
Foto: Handout /Scanpix
Handout /Scanpix
En omfattende ulykke på en motorvej i Texas har kostet mindst to bilister livet og kvæstet snesevis af andre.
Mellem 100 og 150 biler er braget ind i hinanden i et voldsomt harmonikasammenstød omkring 25 kilometer vest for byen Beaumont.
Ulykken skete torsdag i tæt tåge omkring klokken otte om morgenen lokal tid, hvor mange amerikanere var på vej hjem til deres familier for at fejre Thanksgiving, en af de vigtigste højtider i USA.
Trods tågen og den nedsatte sigtbarhed kørte mange bilister de tilladte 110 kilometer i timen, oplyser politiet i Texas.
- Vi har store lastbiler oven på biler, og der er biler oven på biler. Det er katastrofalt, siger Rod Carroll fra politiet i Jefferson County.
Han fortæller til Fox News, at tågen var så tæt, at de politifolk, der blev kaldt ud til ulykken, i første omgang ikke kunne se, at der var tale om adskillige sammenstød.
De to omkomne blev fundet under en lastbilanhænger, oplyser Rod Carroll.
Et sted mellem 80 og 120 mennesker er bragt til hospitalet, og af dem er otte til 10 alvorligt kvæstet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker