Over 100 mennesker er blevet dræbt ved en eksplosion i den libyske by Sirte. Det oplyser Libyens overgangsråd.
Eksplosionen skete angiveligt i en olietank.
- Der var en enorm eksplosion og en voldsom brand. Flere end 100 mennesker blev dræbt og 50 andre såret, siger Leith Mohammed, der er kommandør i Sirte for overgangsrådets styrker.
Han siger, at eksplosionen har ført til "hjerteskærende scener med snesevis af forkullede lig".
Eksplosionen kommer få dage efter, at Sirte var skueplads for voldsomme kampe mellem overgangsrådets styrker og soldater, der fortsat var loyale over for Libyens afsatte leder Muammar Gaddafi.
Kampene tog deres afslutning sidste torsdag, da Gaddafi blev taget til fange i Sirte, hans fødeby, og efterfølgende dræbt under endnu ikke klarlagte omstændigheder.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned