Efter at Island torsdag formelt anerkendte Palæstina som stat, har i alt 112 lande i verden anerkendt en palæstinensisk stat, viser en opgørelse, som det franske nyhedsbureau AFP har foretaget.
I Latinamerika sluttede Uruguay og Peru sig til det voksende antal lande, der har anerkendt Palæstina i år. 12 af regionens 13 lande har formelt anerkendt en palæstinensisk stat. Kun Colombia, der er nært allieret med USA, har ikke gjort det.
I Centralamerika er Palæstina blevet anerkendt af Cuba, Costa Rica, Nicaragua og El Salvador. Også de arabiske lande har anerkendt Palæstina.
i Europa er Island et af de få vestlige lande og Nato-medlemmer, der har anerkendt Palæstina. Tidligere har Tjekkiet, Ungarn, Malta og Polen også formelt anerkendt en palæstinensisk stat.
Omkring 150 lande, herunder Danmark, har diplomatiske bånd til palæstinenserne i en eller anden form.
Palæstina har i øjeblikket observatørstatus ved FN, men i september anmodede palæstinensernes præsident, Mahmoud Abbas, formelt FN om at få fuldt medlemskab af FN.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde