Over 100 savnes efter jordskred i Indonesien
Otte personer er døde, og næsten 400 er evakueret, efter at store mængder jord løsnede sig fra bjergside.
Mindst otte mennesker er dræbt, og over 100 savnes efter et jordskred på øen Java i Indonesien natten til lørdag.
Ifølge lokale tv-stationer er næsten 400 mennesker blevet evakueret fra katastrofeområdet i den centrale del af Java.
- På nuværende tidspunkt er otte mennesker fundet omkommet, og vi leder fortsat efter 100, der er savnet, siger en talsmand for det nationale katastrofeberedskab Sutopo Purwo Nugroho ifølge nyhedsbureauet AFP.
105 boliger er blevet ødelagt, og det mudder og vand, som strømmer ned fra en bjergside, har også delvist blokeret den vej, som beboerne benytter til at slippe væk fra stedet.
- Forholdene i området er meget besværlige, og vi bruger tunge maskiner til at rydde vejene, der er blevet begravet af jordskreddet, siger talsmanden.
Ifølge en anden kilde i katastrofeberedskabet er 200 redningsarbejdere i gang med at lede efter de savnede sammen med 500 mennesker, der har meldt sig som frivillige.
Regnsæsonen i Indonesien er netop begyndt, og skreddet er et resultat af massiv regn. Det er derudover almindeligt, at stormfloder rammer landet i denne periode.
Ifølge det nationale katastrofeberedskab bor cirka halvdelen af den indonesiske befolkning på 250 millioner mennesker i områder, der er udsatte i forhold til risiko for jordskred.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned