Over 1000 er omkommet under oversvømmelser i Indien
Omkring 1000 mennesker er blevet dræbt af oversvømmelser og jordskred i det nordlige Indien, hvor tusindvis af turister er strandet i Himalaya-regionen på grund af voldsomme regnskyl.
Indiske præster er ved at forberede kremeringer af hundredvis af dødsofre for katastrofen, mens omkring 8000 pilgrimme og turister venter på at blive fundet af redningsmandskab i isolerede områder i delstaten Uttarakhand.
- De officielle tal siger, at omkring 1000 er omkommet, siger Yashpal Arya, som er katastrofeminister i Uttarakhand.
Antallet af dræbte kan stige når flodvandet trækker sig tilbage, og myndighederne får fuldt overblik over dræbte og sårede i den bjergrige region, der er kendt som "Gudernes Land" på grund af de mange hindutempler i regionen.
En læge siger, at han sammen med sin familie en nat gik 20 kilometer på oversvømmede veje, hvor der lå lig spredt under klippestykker fra jordskred.
- Der skete jordskred omkring os, da vi gik i den total mørke nat og omsider nåede frem til Guptkashi. Vi blev reddet ved Guds nåde, siger J.P. Semwal, der sammen med sin kone og to børn gik gennem katastrofeområdet.
Helikoptere og flere tusinde soldater er sat ind i arbejdet med at hjælpe de mange tusinde, som ikke kan komme væk på grund af oversvømmelser eller jordskred.
Monsunregn rammer hvert år Indien og Nepal mellem juni og september, og nedbøren får ofte floderne til at flyde over. Men de kraftige regnskyl er i år kommet tidligere end normalt, og det har overrasket beboerne, som ikke har været forberedte.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned