Over 1000 frygtes døde efter jordskælv

Det japanske nyhedsbureau Kyodo News skriver, at antallet af dødsofre for fredagens jordskælv og tsunami "sandsynligvis er på over 1.000."

Vurderingen fra Kyodo kommer samtidig med, at nyhedsbureauet Jiji oplyste, at endnu et tog savnes efter katastrofen. Tidligere var et tog i nærheden af Nobiru station forsvundet. Det vides ikke, hvor mange pasagerer toget havde.

Myndighederne har bekræftet, at mindst 310 personer er omkommet, mens over 350 personer er meldt savnet. Derudover savnes et skib med 100 personer om bord.

/ritzau/AFP

1000 frygtes døde efter jordskælv i Japan. Mindst to passagertoge er meldt savnet.

Offentliggjort Sidst opdateret