Over 150 houthi-oprørere meldes dræbt i Yemen
Sikkerhedsstyrker i Yemen ved en eksploderet bil i den sydlige havneby Aden, hvor mindst fem mennesker blev dræbt en bilbombe søndag. Over 150 houthi-oprørere blev mandag meldt dræbt i Yemen ved en militær operation syd for Maarib. Foto: Saleh Al-Obeidi/Ritzau Scanpix
Saleh Al-Obeidi/Ritzau Scanpix
FN advarer om, at næsten 400.000 børn er i fare for at blive ramt af hungersnød i det krigshærgede Yemen.
Over 150 houthi-oprørere meldes dræbt i Yemen.
Det sker efter en militær operation syd for Marib, meddeler den saudiarabisk-ledede koalition, som støtter Yemens internationalt anerkendte regering.
Området omkring Marib er regeringsstyrkernes sidste nordlige magtbastion. Det har været et brændpunkt under de seneste kampe i landet.
Hvis oprørerne vinder kontrol over den olierige region, vil de stå stærkere ved forhandlinger om fred.
Hundredvis af soldater og iranskstøttede oprørere er blevet dræbt.
Senest skal intense luftbombardementer udført af koalitionen have kostet 156 oprørere livet.
- Der er blevet udført 33 luftangreb i de seneste 24 timer i Abdiya distriktet. 156 oprørere er dræbt. Otte militære køretøjer er blevet ødelagt, hedder det i en meddelelse fra det officielle nyhedsbureau Saudi Press Agency.
Regeringsstyrkerne har mistet 17 mand i de seneste døgn, siger en militær kilde til AFP.
FN sagde mandag, at næsten 400.000 børn er i fare for at blive ramt af en truende hungersnød i Yemen, hvor krigen gør en desperat situation for civilbefolkningen stadigt værre.
- Efter syv års krig har 20 millioner mennesker, to tredjedele af befolkningen, brug for hjælp, siger FN's humanitære koordinator i Yemen, David Gressly.
Titusindvis af mennesker er blevet dræbt, og millioner er blevet tvunget væk fra deres hjem under konflikten. Den begyndte i 2014, da de iransk-støttede houthi-oprørere indtog hovedstaden Sanaa.
Krigen anses i høj grad som en kamp om magten på Den Arabiske Halvø mellem de regionale stormagter Saudi-Arabien og Iran.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned