Over 2000 gravide i Colombia har zika
Virussygdommen zika hærger i Colombia, hvor der er registreret over 20.000 smittede. 2116 af dem er gravide.
Den frygtede virussygdom zika er løs i det mellemamerikanske land Colombia, hvor myndighederne meddeler, at der er registreret 20.297 smittede.
Af dem er 2116 gravide.
Sygdommen giver normalt influenzalignende symptomer, som man rider af sig igen.
Men zika mistænkes for at kunne medføre, at nyfødte fødes med en mindre hjerne end normalt, hvis moren har haft zika.
Den myggebårne virussygdom har specielt bredt sig i Sydamerika og Mellemamerika.
Brasilien synes hårdt ramt. Her blev der slået alarm i oktober.
Det er ikke klart, hvor mange der er eller har været smittet med zika i Brasilien, men der er siden oktober registreret 270 tilfælde af babyer, der er født med såkaldt microcephali.
Det betyder et underudviklet kranie og hoved, herunder hjerne.
Der er dog ikke påvist en direkte sammenhæng med zika, men mistanken er meget kraftig.
Verdenssundhedsorganisationen WHO venter, at virussen vil sprede sig til samtlige lande i Nord-, Syd- og Mellemamerika, med undtagelse af i Canada og i Chile.
I øjeblikket er virussen til stede i 23 lande og regioner.
Flere regeringer i området har advaret gravide mod at rejse til berørte lande. Flere flyselskaber tilbyder nu at refundere gravides flybilletter på ruter til Sydamerika.
Der er lige nu intet specifikt middel mod zika, ud over at undgå at blive stukket af myg.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker