Tusindvis af mennesker er på flugt fra nye uroligheder i den sudanske delstat Den Blå Nil. Det oplyser FN'S flygtningeorgan UNHCR.
I alt har over 27.500 flygtninge krydset grænserne til Etiopien og Sydsudan efter en række blodige sammenstød i den seneste måned mellem sudanske styrker og oprørere fra SPLA-Nord, som har tætte bånd til Sydsudan.
Det er oprettet flere flygtningelejre langs grænsen til Etiopien, oplyser UNHCR.
Urolighederne i delstaten den Blå Nil brød ud efter, at Sydsudan blev selvstændig den 5. juli under stor international opmærksomhed. Der er udbredt frygt for, at interne spændinger og grænseproblemer med regeringen i Khartoum i Sudan vil destabilisere Sydsudan.
Store befolkningsgrupper i både Den Blå Nil og i en anden sudansk delstat, har grebet til våben for at blive en del af den nye stat. Regimet i Khartoum har slået hårdt ned på oprørerne.
Der er særligt stærke spændinger mellem Sudan og Sydsudan i den omstridte Abyei region, som styrker fra Khartoum overtog kontrollen med i maj og tvang omkring 110.000 til at flygte.
Iagttagere advarer også om, at Sudans økonomi er i dyb krise med voldsom inflation på fødevarepriser, tabte olieindtæger og store udgifter til en valgkampagne for veteranpræsidenten Omar Hassan al-Bashir.
Bashir, som greb magten i Sudan i 1989, har udelukket enhver form for forhandling med oprørerne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde