Over 300 er dræbt ved jordskælvet i Pakistan
Foto: Stringer/Pakistan /Scanpix
Stringer/Pakistan /Scanpix
Antallet af døde efter tirsdagens jordskælv i det vestlige Pakistan bliver ved med at stige.
Onsdag eftermiddag dansk tid oplyser lokale embedsmænd i katastrofeområdet, at dødstallet er steget til 327.
Jordskælvet, der fandt sted i et bjergrigt område, har lagt adskillige huse i ruiner og sendt folk på flugt. Mange personer er fundet dræbt i kollapsede hjem.
- 285 omkomne er indtil nu fundet i Awaran-distriktet, siger Abdul Rasheed Gogazai, en af de lokale ledere i Awaran.
- 42 omkomne er fundet i nabodistriktet Kech, tilføjer han.
Tidligere tirsdag sagde det lokale katastrofeberedskab, at mindst 300 personer er kvæstet.
Hovedparten af husene i jordskælvsområdet er opført i ler, der let styrter sammen under voldsomme rystelser.
Pakistans hær har sendt hundredvis af soldater til området med fly for at hjælpe med oprydningen.
Umiddelbart efter skælvet blev der meldt om mindst 45 dræbte. USA's Geologiske Overvågningscenter (USGS) målte skælvet til at have en styrke på 7,8.
Skælvet 15 kilometer under jordoverfladen ramte klokken 16.29 lokal tid lidt syd for byen Khuzdar i Baluchistan-provinsen.
Rystelserne var så kraftige, at de kunne mærkes i Indiens hovedstad, New Delhi.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde