Over 50 mennesker mistede livet i voldelige sammenstød på valgdagen i Afghanistan. Det oplyser indenrigsminister Hanif Atmar.
Det blodigste episode fandt sted i byen Baghlan i den nordlige del af landet, hvor militante gennemførte et flerfløjet angreb tidligt på torsdagen. Det kom til svære kampe med sikkerhedsstyrkerne, og flere valgsteder var hindret i at åbne.
Flere officielle kilder melder om 21 omkomne Taliban-folk i Baghlan. Desuden blev en lokal politichef dræbt.
Hanif Atmar siger, at ni politibetjente og ni civile døde i episoder andre steder i Afghanistan i forbindelse med præsident- og lokalvalgene.
Desuden blev otte soldater dræbt, oplyser forsvarsminister Abdul Rahim Wardak.
I den afghanske hovedstad, Kabul, blev to militante Taliban-oprørere dræbt af afghanske sikkerhedsstyrker nær en politistation i den østlige del af byen, oplyser politiet. To andre militante, som forsøgte at foretage angreb med selvmordsbomber, blev ligeledes dræbt.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker