Over 60 kvægtyve er dræbt i Madagaskar

Landsbyboere i Madagaskar øst for Afrika har dræbt flere end 60 kvægtyve i forskellige angreb i fire områder på den sydlige del af øen, der er hærget af uroligheder på grund af tyverier.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det oplyser de lokale myndigheder mandag.

En oberstløjtnant siger til nyhedsbureauet AFP, at 67 kvægtyve er blevet dræbt under angreb fredag aften, da 12 landsbyboere også blev såret. Det skete, da 98 procent af det lokale kvæg, kendt som zebu, blev stjålet.

/ritzau/AFP