Over 60 migranter frygtes druknet ud for Libyen
Over 60 migranter frygtes omkommet, efter at deres båd gik ned ud for Libyens kyst søndag - det andet forlis af denne art inden for to døgn. Foto: Olmo Calvo/Ritzau Scanpix
Olmo Calvo/Ritzau Scanpix
Båd med 104 migranter sank. 63 af de ombordværende formodes at være omkommet.
Over 60 migranter frygtes omkommet, efter at deres båd gik ned ud for Libyens kyst søndag - det andet forlis af denne art inden for to døgn.
Oberst Tawfik al-Sakir fra den libyske kystvagt siger, at 41 migranter blev samlet op, efter at deres fartøj var gået ned ud for den libyske hovedstad, Tripoli.
Båden havde 104 migranter om bord, da den sank. 63 af dem formodes at være omkommet.
Men al-Sakir siger til det tyske nyhedsbureau dpa, at redningsmandskab i området ikke har fundet spor af omkomne.
En stor gummibåd forulykkede fredag ud for Libyens kyst med over 100 migranter om bord. 16 af de ombordværende blev reddet og ni omkomne er blevet bjærget. Der er ingen oplysninger om de øvrige.
Over 115 afrikanske migranter blev reddet fra et forlis sent lørdag ud for det vestlige Libyen, oplyste landets flåde.
Tidligt søndag blev 105 andre migranter - deriblandt to børn og ti kvinder - samlet op ud for vestlige by Sabratha, siger en talsmand for Libyens flåde Ayoub Qasim.
Siden Muammar Gadaffi blev væltet ved et væbnet oprør i 2011 har udviklingen i Libyen været kaotisk.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde