Over 800 nordkoreanske familier er ramt af akut tarmsygdom
Nordkorea, der i forvejen kæmper med fødevaremangel og et udbrud af coronasmitte, er ramt af en tarmepidemi.
Nordkorea har udsendt et hold af læger og epidemiologiske efterforskere til en provins, der kæmper med et udbrud af en tarmsygdom.
Det rapporterer statsmedier søndag.
Mindst 800 familier i provinsen South Hwanghae er blevet ramt af det, som Nordkorea betegner som "en pludselig opstået tarmepidemi".
Ifølge sydkoreanske myndigheder kan der være tale om kolera eller tyfus.
Udbruddet, der blev bekræftet torsdag, lægger yderligere pres på det isolerede land, som kæmper med både kronisk fødevaremangel og en bølge af smittetilfælde af covid-19.
Søndag beskriver det statslige nyhedsbureau KCNA, hvilke forebyggende tiltag, der er gjort. Det gælder blandt andet karantæner, intensiv screening blandt alle beboere og særlig behandling og overvågning af særligt sårbare, herunder børn og ældre.
Ifølge KCNA er et særligt diagnose- og behandlingshold sendt afsted for at sikre, at der bliver truffet foranstaltninger, så landbruget ikke bliver påvirket i det pågældende område.
Mediet rapporterer videre, at der pågår et desinfektionsarbejde, herunder af spildevand og andet affald.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde