Over syv millioner stemte i Afghanistan
I Afghanistan har over syv af landets 12 millioner stemmeberettigede stemt, siger lederen af valgkommissionen.
- Det er vurderingen, at over syv millioner har stemt ved præsidentvalget, siger Ahmad Yousuf Nuristani, der leder valgkommissionen. Han siger, at det er en stemmedeltagelse på linje med den, der var i første valgrunde i april.
Tusindvis af afghanere stod allerede kø ved valgstederne, da valglokalerne åbnede tidligt på dagen.
Efter første runde står valget mellem øjenlæge og tidligere udenrigsminister Abdullah Abdullah og tidligere finansminister Ashraf Ghani.
Abdullah fik 45 procent af stemmerne, mens 32 procent stemte på Ghani ved den første valgrunde i april.
Den afgående præsident, Hamid Karzai, er ikke på stemmesedlen, da han i henhold til forfatningen ikke kan genopstille. Han har siddet på posten siden overgangsregeringen i 2001 efter Taliban, og han er siden blevet valgt til posten i de to følgende femårige valgperioder.
Begge kandidater har et budskab om forandring og opfordrer til et gennemsigtigt valg for at undgå beskyldninger om korruption og valgsvindel.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker