OVERBLIK: Abort og mindsteløn er også på stemmesedlen i USA
Mindst ti stater afholder afstemninger om retten til abort samtidig med præsidentvalget 5. november. (Arkivfoto). Foto: Evelyn Hockstein/Reuters
Samtidig med præsidentvalget skal vælgerne stemme om politik og vælge borgmestre og medlemmer til Kongressen.
Valgdagen 5. november handler om meget andet, end om Kamala Harris eller Donald Trump skal være USA's næste præsident.
Her kan du læse, hvilke valg og afstemninger, der finder sted sideløbende med præsidentvalget i USA:
* 469 pladser er på valg i Kongressen.
* Heraf skal der vælges 34 senatorer til Senatet. Der er i alt 100 medlemmer af Senatet, og hver delstat har to medlemmer.
* Der skal vælges 435 medlemmer til Repræsentanternes Hus, som er det andet af Kongressens to kamre.
* 11 stater afholder guvernørvalg. Der er tale om Delaware, Indiana, Missouri, Montana, New Hampshire, North Carolina, North Dakota, Utah, Vermont, Washington og West Virginia.
* En lang række amerikanske byer skal vælge en ny borgmester - heriblandt flere delstatshovedstæder og storbyer.
* Det gælder blandt andet Arizona-hovedstaden Phoenix, Baltimore, der er den største by i Maryland, og de californiske storbyer Sacramento, San Diego og San Francisco.
* Der er også borgmestervalg i Honolulu på Hawaii, Las Vegas i Nevada, Texas' hovedstad, Austin, og Portland i Oregon.
* Alle delstater undtagen Alabama, Louisiana, Maryland, Mississippi, New Jersey og Virginia skal vælge medlemmer til delstaternes egne parlamenter.
* Mindst ti stater afholder afstemninger om retten til abort. Baggrunden er den amerikanske højesterets omstødelse af Roe v. Wade-afgørelsen, der indtil 2022 beskyttede kvinders ret til at få foretaget abort i USA.
* Abortretten er på dagsordenen i Arizona, Colorado, Florida, Maryland, Missouri, Montana, Nebraska, Nevada, New York og South Dakota.
* Tre stater - Arizona, Californien og Colorado - har spørgsmål om blandt andet strafskærpelser på stemmesedlen.
* Alaska, Arizona, Californien, Massachusetts og Missouri skal alle stemme om lønforhold - herunder hvad mindstelønnen skal være, og om lønmodtagere skal have ret til løn under sygdom.
* Vælgerne i Florida, North Dakota og South Dakota skal stemme om, om det skal være tilladt at bruge cannabis til rekreativt brug.
* I Nebraska skal vælgerne stemme om to forslag, der henholdsvis lovliggør og regulerer medicinsk brug af cannabis.
* Vælgerne i Massachusetts skal stemme om, om naturligt forekommende psykedeliske stoffer skal legaliseres.
* I Californien, Colorado og Hawaii skal vælgerne tage stilling til, om ægteskab mellem to personer af samme køn skal være lovligt ifølge delstaternes egne forfatninger.
* Retten til at indgå ægteskab mellem to personer af samme køn er dog allerede sikret på føderalt niveau.
Kilde: Ballotpedia, Axios, AP.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned