OVERBLIK: Attentatet på Abraham Lincoln
Drabet på præsident Abraham Lincoln var et led i en plan, der omfattede tre attentater.
Det var planen, at tre af USA's ledere skulle være dræbt samtidig. Men "kun" Abraham Lincoln blev myrdet.
* Præsident Abraham Lincoln blev udsat for et dødeligt attentat den 14. april 1865 i Ford Teatret i Washington DC, USA's hovedstad.
* På scenen blev skuespillet Our American Cousin opført.
* Den 9. april havde sydstaternes store general Robert E. Lee overgivet sig. Borgerkrigen blev i praksis regnet for slut trods spredte kampe rundt om i konfliktområdet.
* Skuespilleren John Wilkes Booth skød Lincoln i præsidentlogen. Lincoln blev erklæret død næste morgen den 15. april klokken 07.22. Han blev 56 år.
* Booth var en kendt tilhænger af konføderationen, altså sydstaterne, der kæmpede for at rive sig fri af unionen og bevare slaveriet.
* Lincoln-attentatet var et drab i en større plan om tre samtidige attentater. Vicepræsident Andrew Johnson skulle myrdes af en anden, og udenrigsminister William H. Seward af en tredje.
* Seward var syg og sengeliggende. Han blev forsøgt myrdet med knivstik. Seward blev hårdt såret, men overlevede.
* Manden, der skulle angribe vicepræsidenten, gennemførte aldrig sin plan.
* Booth flygtede efter Lincoln-attentatet på hest. 12 dage senere blev han indhentet på en gård i Virginia, hvor han blev skudt.
* Lewis Powell blev hængt den 7. juli 1865 for attentatet på udenrigsminister Seward.
* George Atzerodt, der ikke gennemførte attentatet på vicepræsidenten, samt to andre medsammensvorne blev ligeledes hængt.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet