OVERBLIK: Danske statsministre inviteres til Det Hvide Hus
Det er kutyme, at danske statsministre besøger USA's præsident. Mandag er Mette Frederiksen i Washington.
Statsminister Mette Frederiksen (S) er grundlovsdag i USA for at mødes med USA's præsident, Joe Biden, i Det Hvide Hus i Washington D.C.
Det er kutyme, at danske statsministre inviteres til Det Hvide Hus. Men Mette Frederiksen var ikke på besøg i sin første regeringsperiode.
Læs her om statsministrenes besøg hos amerikanske præsidenter de seneste cirka 60 år:
* Juni 2023: Statsminister Mette Frederiksen (S) skal for første gang mødes med præsident Joe Biden i Det Hvide Hus. Det sker 5. juni.
* Marts 2017: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mødes med præsident Donald Trump i Det Hvide Hus.
* Maj 2016: Lars Løkke Rasmussen mødes med præsident Barack Obama i Det Hvide Hus ved en statsmiddag med andre nordiske statsministre.
* Februar 2012: Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) møder for første gang præsident Barack Obama i Det Hvide Hus.
* Marts 2011: Lars Løkke Rasmussen mødes, første gang han er statsminister, med præsident Barack Obama i Washington D.C. Det er første gang, Løkke besøger Det Hvide Hus.
* 2002-2008: Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) besøger adskillige gange præsident George W. Bush. De to udviklede et tæt forhold. Anders Fogh Rasmussen besøgte George W. Bush i USA syv gange.
* 1989: USA's præsident, George H. W. Bush, inviterede statsminister Poul Schlüter (K) og hans hustru på besøg i Bushs ferieresidens i Kennebunkport i delstaten, Maine. De to regeringsledere var blandt andet med deres bedre halvdele ude at sejle på både "Fidelity".
* 1985: Poul Schlüter (K) havde inden da også besøgt Ronald Reagan i Det Hvide Hus.
* 1975-1978: Statsminister Anker Jørgensen (S) var på besøg hos både Gerald Ford og Jimmy Carter i deres tid som præsident. Gerald Fords udenrigsminister, Henry Kissinger, skulle ifølge Berlingske forud for mødet have beskrevet Anker Jørgensen som "en tørvetriller."
* 1967: Statsminister Jens Otto Krag (S) og skuespilleren Helle Virkner var til middag med præsident Lyndon B. Johnson og hustruen Lady Bird.
* 1961: Statsminister Viggo Kampmann (S) modtages af John F. Kennedy i Det Hvide Hus.
Kilder: Statsministeriet, Ritzau, George H. W. Bush Presidential Library, Berlingske, Kristeligt Dagblad.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde