OVERBLIK: Det ved vi om den forsvundne ubåd
Her ses af en firmaet OceanGate Expeditions' ubåde, som bruges til at sejle turister ned til vraget af "Titanic". (Arkivfoto). Foto: Bill Sikes/Ritzau Scanpix
Fra sent mandag aften dansk tid har en ubåd, som er forsvundet i Nordatlanten, ilt til mellem 70 og 96 timer.
En ubåd med fem personer om bord har været forsvundet i Nordatlanten siden søndag morgen lokal tid i den amerikanske by Boston.
Det 6,7 meter lange undervandsfartøj fra det private firma OceanGate Expeditions begyndte sin nedstigning tidligt søndag og mistede kontakt med overfladen cirka en time og 45 minutter senere.
Ubåden og dens ombordværende skulle ned at se vraget af "Titanic".
Om bord på fartøjet er ubådens kaptajn og fire andre personer.
Her er, hvad vi ved indtil videre:
* Ubåden har ilt til mellem 70 og 96 timer (fra mandag klokken 16.30 lokal Boston-tid - 22.30 dansk tid). Det vil sige frem til mellem torsdag klokken 20.30 og fredag klokken 22.30 dansk tid.
* Fartøjet forsvandt i havet 1448 kilometer fra halvøen Cape Cod i den amerikanske delstat Massachusetts i en dybde på omkring fire kilometer.
* Der er fem personer om bord. Ifølge den amerikanske kystvagt er der tale om en kaptajn og "fire missionsoperatører".
* Ifølge OceanGate Expeditions medbringer ubåden normalt en kaptajn, en ekspert og tre betalende gæster.
* Den 58-årige britiske milliardær Hamish Harding er identificeret som den ene af gæsterne. De to andre er den pakistanske forretningsmand Shahzada Dawood og sønnen Sulaiman Dawood.
* Fartøjet sejler ud fra St. John's i Newfoundland i Canada. Et dyk ned til vraget, inklusive nedstigning og opstigning, tager normalt omkring otte timer.
* Den amerikanske kystvagt samarbejder med canadiske myndigheder og private fartøjer i området.
* Eftersøgningen omfatter ekkolod, luftsøgninger og overfladefartøjer. Den foregår et særdeles fjerntliggende sted.
* Vraget af "Titanic" ligger på havets bund i en dybde af 3800 meter cirka 700 kilometer syd for St. John's.
* Redningsoperationen bliver styret fra Boston i Massachusetts.
Kilde: BBC.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker