Overblik: Her er de mange sanktioner mod Nordkorea
Nordkorea har påkaldt sig store dele af det internationale samfunds vrede på grund af landets enegang i forhold til atomprøvesprængninger og opsendelser af mellemdistanceraketter.
Her følger udpluk af nogle af de større eksisterende sanktioner mod Nordkorea.
FN-sanktioner:
* Januar 2013: Efter endnu en raketaffyring indfører FN's Sikkerhedsråd skærpede og nye sanktioner mod en håndfuld nordkoreanske virksomheder, en bank og dets rumagentur. Samtidig bliver også fire personer sortlistet.
* Juni 2009: FN's Sikkerhedsråd tillader inspektion af al gods til og fra Nordkorea.
* Oktober 2006: FN's Sikkerhedsråd indfører våbensanktioner og finansielle sanktioner mod Nordkorea.
* Juli 2006: FN's Sikkerhedsråd forbyder handel med materialer og teknologi, der kan bruges i produktion af masseødelæggelsesvåben i Nordkorea.
Amerikanske sanktioner:
* Det amerikanske finansministerium har blandt andet forbudt amerikanske selskaber at handle med Nordkorea.
Japanske sanktioner:
* Japan har blandt andet forbudt import og eksport af varer til og fra Nordkorea.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet