OVERBLIK: Kong Charles fremlægger ny regerings politiske visioner
Det er kong Charles at fortælle, hvad den nye regering har planer om at gennemføre. Foto: Henry Nicholls/Ritzau Scanpix
Ved åbningen af det britiske parlament har kong Charles fremlagt den nye regerings politik i overskrifter.
Et par uger efter det britiske parlamentsvalg er de nye medlemmer onsdag officielt mødt på arbejde.
Her har kong Charles åbnet det nye parlament med en tale om den nye Labour-regerings politiske planer.
Her kan du i korte træk læse om nogle af regeringens visioner:
* Asyl- og migrationssystemet skal fornyes, og der skal oprettes en ny kommando, der har ansvaret for de britiske grænser.
* Sundhedsvæsnet skal styrkes, og ventetiderne skal nedbringes.
* Der skal fokus på forebyggelse blandt andet ved at hæve aldersgrænsen for køb af cigaretter og begrænse reklamer for fastfood, og psykisk sygdom skal prioriteres ligeså højt som fysisk sygdom.
* Byplanlægningen skal reformeres, og der skal fart på opførelsen af nye boliger på tværs af landet.
* Lejere skal have flere rettigheder og mere beskyttelse.
* Der skal ansættes 6500 ekstra lærere. Det skal finansieres ved at fjerne en afgiftsundtagelse, som gælder for privatskolegebyrer.
* Jernbaneselskaber skal overgå til offentligt ejerskab, og lokale ejere skal have mulighed for at overtage busdriften i de britiske lokalområder.
* En ny offentligt ejet energivirksomhed, der får navnet Great British Energy, skal investere i vedvarende energi.
* Storbritannien skal fortsat støtte Ukraine, og regeringen vil arbejde for at sikre Ukraine medlemskab af Nato.
* Storbritanniens samarbejde med EU-landene om handel og investeringer skal forbedres, og regeringen vil arbejde for etableringen af en tostatsløsning i Mellemøsten, hvor Israel og Palæstina eksisterer side om side
* Der etableres en uafhængig myndighed, der kontrollerer fodboldmiljøet, og som skal give større beskyttelse til klubbernes fans.
* Det britiske parlament i London skal styrke sit forhold til regeringer, borgmestre og lokale myndigheder i Skotland, Wales og Nordirland.
* Overhuset, som er det ene af parlamentets to kamre, skal reformeres, og muligheden for at arve en plads i Overhuset skal fjernes. I dag har knap 100 medlemmer af Overhuset arvet deres mandat.
Kilder: The Guardian, BBC.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned