OVERBLIK: Sådan afvikles valget i de 27 EU-lande
De 27 EU-lande afvikler fra den 6. til den 9. juni valg til EU-Parlamentet. Her er et overblik.
EU-Parlamentet består af politikere fra alle EU's 27 medlemslande. De er valgt for en periode på fem år.
Perioden fra det seneste valg i 2019 udløber snart, og derfor er der i begyndelsen af juni valg til EU-Parlamentet i alle EU-landene.
Her er et overblik over afviklingen af valget:
* Valget bliver afviklet over fire dage fra den 6. juni til den 9. juni. Her skal der findes i alt 720 medlemmer af EU-Parlamentet. Det er 15 mere end i 2019.
* Danmark får tildelt en ekstra plads, så der skal vælges 15 frem for 14 medlemmer af EU-Parlamentet.
* Tyskland har flest indbyggere og får dermed flest pladser i Parlamentet med 96. Det er det samme antal, Tyskland hidtil har haft.
* EU's mindste lande Malta, Cypern og Luxembourg får færrest medlemmer af EU-Parlamentet med seks pladser hver.
* Valget afvikles på forskellige tidspunkter i de 27 EU-lande. Danmark stemmer ligesom langt de fleste andre lande den 9. juni, hvor valgresultatet også bliver offentliggjort for alle landene.
* Den 6. juni afvikler Holland som det første - og eneste land den dag - sit valg til EU-Parlamentet.
* Den 7. juni holder Irland valg til EU-Parlamentet. Tjekkiet holder valget både den 7. og den 8. juni.
* Den 8. juni holder Letland, Malta og Slovakiet deres valg. Italien afvikler valget både den 8. og den 9. juni.
* Vælgerne i de resterende 20 EU-landene inklusiv Danmark stemmer den 9. juni.
Kilde: EU-Parlamentet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned