OVERBLIK: Sådan har flere ledere reageret på Trumps interesse i Grønland
Den franske udenrigsminister Jean-Noel Barrot og USA's udenrigsminister Antony Blinken under et pressemøde lørdag i Paris. Også her blev Trumps udtalelser om Grønland et taleemne. Foto: Thibault Camus/Reuters
I øjeblikket er Trumps interesse i Grønland et stort emne, og flere landes ledere har kommenteret på sagen.
Donald Trump har i de seneste par dage udvist fornyet interesse i at få Grønland under amerikansk kontrol.
Under et pressemøde tirsdag sagde Trump, at han ikke kan udelukke brug af økonomisk eller militær tvang for at få kontrol over Panamakanalen i Mellemamerika og Grønland.
De udtalelser er ikke gået ubemærket hen.
Her er et overblik over, hvordan nogle af verdens ledere og ministre har reageret:
* USA's udenrigsminister, Antony Blinken:
- Det er åbenlys en (idé red.), der ikke kommer til at ske. Så vi burde ikke spilde mere tid på at tale om det, siger udenrigsministeren ifølge AP
* Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noël Barrot:
- Tror vi, at USA vil invadere Grønland? Svaret er "nej", men tror vi, at vi går ind i en periode, hvor den stærkeste bestemmer, så er svaret "Ja", siger han ifølge AP.
* Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz:
- I mine drøftelser med vores europæiske partnere har der været en vis uforståenhed over for de seneste udtalelser fra USA.
- Princippet om vores grænsers ukrænkelighed gælder alle lande, uanset om de ligger øst eller vest for os, siger Scholz ifølge Reuters.
* Norges statsminister, Jonas Gahr Støre:
- Igen lidt løse udsagn, men det er jo en lidt speciel ny stil, siger han til NTB.
- Som den danske statsminister siger, må Grønland tage sine valg. Og rigsfællesskabet, som Grønland er en del af, omfatter jo også Danmark, som også kan snakke for sig.
* EU-Kommissionens talsperson for handel, Olaf Gill:
- Lad os skrue lidt ned her. Vi taler om ret så hypotetiske ting og om en administration, der ikke er trådt til endnu, siger han på et pressemøde onsdag.
- Vi er klar til at forsvare vores interesser på handelsområdet og andre områder.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker